Hvilken kommunikationsmodel skal du benytte?

Der findes mange, mange forskellige kommunikationsmodeller er vælge mellem. Nogle er gamle, nogle er nye. Nogle er simple, nogle er avancerede. Nogle passer til det ene formål og nogle til det andet.

For at du kan finde frem til den rette kommunikationsmodel, er første trin at blive klar over, hvad det er, din model skal kunne: Skal den kunne analysere retoriske argumenter, skal du kunne lave en framinganalyse eller noget helt tredje eller fjerde?

Eftersom variationen af kommunikationsmodeller er så stor og der er så mange forskellige modeller for kommunikation at vælge imellem, giver vi dig her blot en oversigt over nogle af de mest kendte og benyttede kommunikationsmodeller inddelt inden for to kategorier: generiske kommunikationsmodeller samt diskurs og multimodale modeller.

På denne måde vil du lettere kunne få et overblik over de forskellige muligheder inden for disse to kategorier af modeller, og dermed vil du kunne få en idé om, hvilken kommunikationsmodel eller kommunikationsmodeller, der passer bedst til dit behov.

Hvis du er på udkig efter en kommunikationsmodel inden for det retoriske felt, det organisations- og markedskommunikative felt eller inden for interkulturel kommunikation, vil vi anbefale dig at søge råd på faglige hjemmesider eller i fagbøger andetsteds, da vi ikke afdækker modeller inden for dette felter i denne korte artikel.

Modeller for kommunikations

Først og fremmest finder der en række generiske kommunikationsmodeller. Disse kommunikationsmodeller er modeller såsom Bühlers organonmodel, Shannon og Weavers tranmissionsmodel, Laswells formel for kommunikation (også kendt som hans kanyleteori), Gerbners model over perception, også kaldet Gerbners perceptionsmodel, Peirces triadiske tegn, Osgood og Schramms cirkulære kommunikationsmodel, Jakonsens movel over sprogfunktioner, Dine Johansens semiotiske pyramide, Vygotskys model som handler om sprogets sociale funktion, Festingers model for kognitiv dissonans, Weiners attributionsteori samt Bakhtins model for talegenrer.

Andre modeller er diskurs- og multimodale modeller. Blandt sådan nogle typer af modeller er en af de helt kendte Fairclough og hand tredimensionelle model som benyttes til at foretage kritiske diskursanalyser. Reisigl og Wodak har også lavet en model til diskursanalyse af repræsentation. Hvis du skal lave framinganalyse, kan du eksempelvise bruge Hallahans model. Endnu en kommunikationsmodel i denne genre er Fiskes TV-koder, den firedobbelte praksismodel samt Hallidays metafunktioner.

Udover de ovenstående modeller for kommunikations findes der en fantastisk stor mængde andre modeller for kommunikation. Der findes for eksempel en lang række retoriske kommunikationsmodeller, en lang række narrative modeller, en lang række organisations- og markedskommunikationsmodeller (eksempelvis Freemans stake holder model og Hansens kommunikationstrekant) samt en lang række interkulturelle kommunikationsmodeller.

 

Har du lyst til at snakke?

For mange kan det være svært at anerkende, at man har behov for hjælp. Men ligegyldigt hvor store eller små dine problemer, så kan terapi hjælpe. Nogle går rundt og bakser med stress, har svært ved at overskue deres hverdag og føler de har for travlt til at løse deres problemer. Andre er faldet ned i et hul, hvor hele verden virker mørk fra, og ens normale aktiviteter ikke længere bringer glæde til ens liv. Andre igen går rundt og er bekymrede konstant for at ting skal gå galt og det ikke ved, hvad de skal gøre. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt terapi kunne være noget for dig er her 5 tidspunkter, hvor det kunne give mening for dig at starte. Du kan læse mere på Terapi i Viby

– Hvis det føles som om du har flere dårlige dage end gode. Vi har alle sammen dårlige dage engang imellem og det er helt normalt at være trist, hvis der er sket nogle negative hændelser i dit liv. Dog er det ikke sundt, hvis man render rundt og er nede mere af tiden end man har gode dage. Det er især hvis du finder dig selv være trist eller apatisk uden grund, og du ikke helt kan forstå hvorfor. At snakke med en terapeut kan her hjælpe dig meget.

– Hvis du har svært ved at stå op af sengen om morgenen og altid føler dig demotiveret. Både at sove for lidt og at sove for meget er tegn på at have det dårligt. Vi kan alle have en træt morgen, men hvis du føler dig selv trukket til din seng mere end normalt, eller ligger søvnløs ofte, kunne det give mening for dig at tage til terapi. 

– Hvis du ikke føler, du har nogen i dit liv, du ordentligt kan snakke med. Vi har alle behov for nogen at tale med i vores liv og de svære ting, men hvis du føler det er svært, kan det hjælpe at tale med en professionel. 

– Hvis du føler din hverdag er presset og du ikke længere ser frem til at lave de ellers sjove aktiviteter du havde planlagt. Hvis alting pludselig virker uoverskueligt og intet gør dig glad, kan det være en fordel at snakke med en terapeut.

– Hvis du ønsker at lære dig selv bedre at kende. Det er vigtigt at arbejde med sig selv og kende sig selv ordentligt. Det vil vi gerne hjælpe dig med.