Hvilken kommunikationsmodel skal du benytte?

Indholdsfortegnelse

Der findes mange, mange forskellige kommunikationsmodeller er vælge mellem. Nogle er gamle, nogle er nye. Nogle er simple, nogle er avancerede. Nogle passer til det ene formål og nogle til det andet.

For at du kan finde frem til den rette kommunikationsmodel, er første trin at blive klar over, hvad det er, din model skal kunne: Skal den kunne analysere retoriske argumenter, skal du kunne lave en framinganalyse eller noget helt tredje eller fjerde?

Eftersom variationen af kommunikationsmodeller er så stor og der er så mange forskellige modeller for kommunikation at vælge imellem, giver vi dig her blot en oversigt over nogle af de mest kendte og benyttede kommunikationsmodeller inddelt inden for to kategorier: generiske kommunikationsmodeller samt diskurs og multimodale modeller.

På denne måde vil du lettere kunne få et overblik over de forskellige muligheder inden for disse to kategorier af modeller, og dermed vil du kunne få en idé om, hvilken kommunikationsmodel eller kommunikationsmodeller, der passer bedst til dit behov.

Hvis du er på udkig efter en kommunikationsmodel inden for det retoriske felt, det organisations- og markedskommunikative felt eller inden for interkulturel kommunikation, vil vi anbefale dig at søge råd på faglige hjemmesider eller i fagbøger andetsteds, da vi ikke afdækker modeller inden for dette felter i denne korte artikel.

Modeller for kommunikations

Først og fremmest finder der en række generiske kommunikationsmodeller. Disse kommunikationsmodeller er modeller såsom Bühlers organonmodel, Shannon og Weavers tranmissionsmodel, Laswells formel for kommunikation (også kendt som hans kanyleteori), Gerbners model over perception, også kaldet Gerbners perceptionsmodel, Peirces triadiske tegn, Osgood og Schramms cirkulære kommunikationsmodel, Jakonsens movel over sprogfunktioner, Dine Johansens semiotiske pyramide, Vygotskys model som handler om sprogets sociale funktion, Festingers model for kognitiv dissonans, Weiners attributionsteori samt Bakhtins model for talegenrer.

Andre modeller er diskurs- og multimodale modeller. Blandt sådan nogle typer af modeller er en af de helt kendte Fairclough og hand tredimensionelle model som benyttes til at foretage kritiske diskursanalyser. Reisigl og Wodak har også lavet en model til diskursanalyse af repræsentation. Hvis du skal lave framinganalyse, kan du eksempelvise bruge Hallahans model. Endnu en kommunikationsmodel i denne genre er Fiskes TV-koder, den firedobbelte praksismodel samt Hallidays metafunktioner.

Udover de ovenstående modeller for kommunikations findes der en fantastisk stor mængde andre modeller for kommunikation. Der findes for eksempel en lang række retoriske kommunikationsmodeller, en lang række narrative modeller, en lang række organisations- og markedskommunikationsmodeller (eksempelvis Freemans stake holder model og Hansens kommunikationstrekant) samt en lang række interkulturelle kommunikationsmodeller.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *